Den sidste uge har været den bedste i meget lang tid.

Mandag lagde vi ud med at være i svømmehallen og det var som altid en stor fornøjelse for “drengene”.

Solen har skinnet i mange dage og vinden har været i det blide hjørne og der er efterhånden lyst længe.

Sofus henter dummy, efter fremadsendelse på 60 meter med lidt skift i terrænnet.

Jeg har i løbet af ugen arbejdet dirigeringer med Sofus på den isdækkede fjord, hvor det er nemt at gå uden at skulle kæmpe sig igennem snedriver. Sofus har klaret udfordringerne på forbilledlig vis, så i løbet af dagenen er sværhedsgraden blevet øget og jeg har arbejdet for at få stopsignalet til at sidde “i skabet”, ved at gå helt tilbage til start med det øvelsen og det har virket rigtigt godt.

Vi har også fundet tid til at tage en tur inde i byen og få motioneret “lugteapparatet”.

Men søndag eftermiddag var en af de bedste dage i nyere tidsregning. Kirsten og jeg gik en tur på omkring 1 1/2 time med Sigurd og Sofus på fjorden. vejret var pragtfuld, høj sol, skyfri himmel og vindstille. Jeg gik og svedte, en helt ny fornemmelse :0) Efter vores tur kørte jeg Kirsten og Sigurd hjem og så lavede jeg lige en lille kande kaffe som jeg tog med mig ned til fjorden igen.

Jeg tror Sofus og jeg var igang i næsten 2 timer, med træning, kiggen på naturen, snakken med forbipasserende, kaffedrikning og anden form for livsnydelse.

Det kunne stort set ikke blive bedre!

Så er det første græs blevet spottet her i Aalborg! Det har været en dejlig dag med småregn og gråvejr der har sat gang i optøningen af samfundet :0)

Sigurd kunne nærmest ikke tro på hvad han så og måtte lige bekræftes i at det nu var rigtigt nok.

Så kan vi se græs på udvalgte steder :0)

I går var grusvejen nede ved fjorden ryddet fuldstændig for snedriver og jeg benyttede lejligheden til at arbejde fremadsendelser, tilbagesendinger og højre venstre dirigeringer med Sofus.
Det var vidunderligt at komme til at arbejde lidt igen og “den bette” nød det i fulde drag. At solen skinnede og der var vindstille gjorde heller ikke noget :0)
Og nå ja vores træningsstart er nu udsat til d. 20 marts :0(

I aftes var der så lige magtdemonstration fra Sigurds side. Mens de var igang med at spise stillede Sigurd sig an 2 meter fra Sofus og nedstirrede ham. Sofus fortrak fra hans madskål og overlod den til Sigurd, der ikke engang var færdig med at spise hans egen mad.
Den gamle er sgu en hård herre at være underlagt!

Jo mere sne der kommer jo mere besværligt bliver det at gå vores ture ved fjorden, og jeg må da også indrømme at benene også kan blive godt trætte at at vade igennem sneen og når vinden hyler langs de åbne vidder på fjorden er det da heller ikke altid lige det sjoveste sted at gå tur med hundene.
Men når vejret er værst, har jeg fundet en gåtursvariant,som hundene er rigtigt glade for, de hyler nemlig på samme måde, som når vi kører i skoven, så det kan kun være fordi de glæder sig til turen.

Og hvor er det så vi går henne? Jo vi tager såmænd bare bilen ind til byen og og går tur i gågaderne, hvor der er så vidunderligt mange forskellige lugte og masser af mennesker, der vil snakke og nusse når de ser Sigurd og Sofus.
Så hvor jeg før i tiden kun indimellem har brugt at tage til byen for at give lidt miljøtræning og lidt nye dufte, så går vi for tiden tur derinde 1 – 2 gange om ugen og hundene elsker det, selvom det er i snor.

31. januar blev den uofficielle working test jeg skulle være med til at arrangere aflyst. Vores træningsstart er blevet udsat fra d. 13. feb. til d. 6. marts og nu er C prøven vi skulle deltage på i næste week-end aflyst.

Nu må det her sne- og vintervejr godt snart stoppe, så vi kan komme igang med en normal træningstilværelse :0)

Det positive indslag i al denne jammer er at billedet af Sigurd herunder er blevet “spottet” af en vaks bladredaktør, og kommer på forsiden af næste nummer af Randers DCHs medlemsblad.

Sigurd i sneen som han er vild med. Billeder er taget d. 29. januar 2004 hvor han endnu ikke var blevet hvid om munden.

Sneen ser ikke lige ud til at ville forsvind emed det første, men fredag da jeg havde “drengene” i svømmehallen kunne jeg se at sneen også er godt for noget, den virker som den rene styrketræning. Jeg har aldrig set Sofus svømme så kraftfuldt som han gjorde i fredags, det var nogle imponerende kraftfulde og virrkningsfulde svømmetag der blev leveret!

Da det stort set er to måneder siden jeg har trænet med Sofus, så syntes jeg at lørdag eftermiddag skulle bruges til at se om han havde glemt alt hvad han havde lært. Men selvfølgelig forholdt det sig ikke sådan.Han kørte ganske godt med enkelte skønhedsfejl så jeg var glad og tilpas med det.

Søndag fik han også en lille gang dirigeringstræning, så var vi ligesom lidt igang før vi skullle starte markprøvetræning på lørdag,………. troede jeg.
Da jeg kom hjem og checkede mail, lå der en besked om at træningsstart var udsat til d. 6. marts pga. vejr/terrænforholdene. Surt, men det kan jo ikke være anderledes, men hvor jeg dog glæder mig til at det her vintervejr er ovre, så vi kan komme igang med at træne under ordentlige forhold.

Emile m. Rajah, mig selv og Sofus, Hanne og Luna. Dejligt at stå i midten i sådan et selskab :0) foto: Leif Sørensen

Tollerklubbens udstilling i Nr. Åby var målet for vores søndag. Julie, Sofus og jeg tog af sted alt for tidligt søndag morgen for at have god tid til at køre i, da vejret jo ikke var det allerbedste. det sneede faktisk da vi kørte hjemmefra.

Dommer Jens Martin Hansen gav Sofus følgende beskrivelse:

hanhund af god størrelse, prima type og kvalitet, velskåret maskulint hoved, korrekt bid, velansatte ører, udmærket hals, lidt remlagte skuldre lidt stigende ryglinie pga. en lidt stejl knævinkling, veludviklet krop bevæger sig udmærket, god pels og godt temperament.

Det gav et Excellent og en placering som nr. 2 ud af to i championklassen.Vinder og iøvrigt BIR blev Strandlagunen’s Dreaming Dusty. I placeringen af bedste han blev vi så lige overhalet indenom af Mariendals Red Nose Sire Genie, og blev placeret som BH 3. Brian Esbensen der normalt selv viser Genie frem havde i dagens anledning overladt snoren til Heidi, som jo gjorde det rigtigt godt. Der var nemlig også Certifikat til Genie.

Jens Martin Hansen var en rigtig god oplevelse som dommer. Der blev forklaret og fortalt grundigt om hver enkelt hund og om hvorfor han bedømte dem som han gjorde. Det var lærerigt at sidde ved ringsiden og høre på ham!

Til slut på udstillingen fik vi så den officielle anerkendelse på at Sofus blev Årets Udstillings Hund i Tollerklubben i 2009. Det var godt nok lidt underligt at stå på den “forkerte side” af kameraet og der blev knipset til den store guldmedalje da vi stod der sammen med Emilie og Rajah, der blev Årets Lydighedshund og Hanne Sølvkær med Luna der blev Årets Jagthund.

Jeg er igang med en større oprydning i mine billeder og faldt over:
Den dag Sofus flyttede hjem til os

Fredag eftermiddag var vi som sædvanlig ude at gå tur ved fjorden.

Sneen og kulden har selvfølgelig sat sit præg på naturen og fjorden har været frosset godt til, kun sejlrenden er fri for is.

Da vi kom ud til vores sædvanlige vendested for turen lettede en flok råger og fjøj ud over fjorden. Sofus fulgte efter dem i sædvanlig stil i fuld fart. Jeg tænkte ikke videre over det, da der jo var masser af god is på fjordenog der var omkring 100 meter ud til sejlrenden. MEN Sofus fortsatte jagten på en af rågerne og efterhånden kunne jeg på afstand se at han var kommet ud på den tynde is, og til min skræk så jeg at han nærmede sig sejlrenden og pludselig PLASK så gik han i vandet.

Øh….. stinkende koldt vand ok det skulle han nok klare i enkort periode, men problemet kom da han vendte om om ville op af vandet. For at det skulle lykkes så skulle han jo op på isen igen.

Tiden stod ikke stille, den føltes uendelig lang, mens jeg på 100 meters afstand kunne se at han forsøgte at komme op over iskanten. Jeg gik 20 – 30 meter ud på isen, men turde så ikke gå længere. Jeg var magtesløs og kunne ikke på nogen måde komme ud og hjælpe ham med at komme op. Jeg stod og så ham kæmpe for at komme op og forsøgte at opildne ham med nogle opmuntrenden tilråb. Mens jeg stod der tænkte jeg: “Enten klarer han den indenfor kort tid, eller også så dør han af kulden.”

Det var absolut ikke sjovt, men jeg kunne ikke gøre andet end at kigge på og opmuntre ham. Heldigvis er Sofus en god stærk hund og han kom op på isen igen. Hvor lang tid det tog har jeg absolut ingen anelse om, men det føltes som mange minutter. Og så kom der fart på ind imod mig og Sigurd og da der igen var sne på isen skulle der rystes, tørres pels i sneen, rystes og det blev gjort mange gange.

Selvom Sofus var kommet på fast grund igen var mine bekymringer ikke overstået. Vandet er jo ekstremt koldt for tiden, vinden blæste bidende og der var 2 km. hjem til varmen, så vi småløb hele vejen tilbage, kom ind i varmen, blev tørret og så plantede jeg Sofus i sofaen under et tæppe sammen med mig og så faldt roen endelig over mig igen.

Træt var “det lille pus” og der gik en hel time før han rejste sig fra sofaen og træt har han været resten af dagen.

Så pas på derude i vintervejret, velkendte områder kan være farlige med de vejrforhold vi har for tiden.

Sofus i fuld fart på vej gennem sneen

På trods af vejrsituationen, skal vi jo ud at gå. Kameraet kom med og jeg fik knipset nogle enkelte billeder, som kan ses her.