Dette er det sidste indlæg på andelokker.dk
Hjemmesiden bliver i for eftertiden videreført og forhåbentlig også videreudviklet (det er planen :0) på domænet.
Lørdag og søndag har jeg haft gang i skudtræningen igen. Og der er fremskridt. Jeg har fået lidt mere ro på mig/mit kropssprog i forhold til videoen jeg lagde ud forleden dag og det ser ud til at det kan være nøglen til at tingene lykkes.
Lørdag varmede vi op med at kaste dummyer med skud, som Sofus ikke fik lov til at hente. Der blev kastet foran ham henover ham bagfra og henover ham forfra. Den sidste del skulle lige have en afpudsning, ellers gik det super godt. Herefter kom dummyskyderen frem og efter et enkelt skud, som jeg gik ud og hentede fik Sofus lov at hente to gange, hvor han sad pænt stille og roligt. Herefter fik han en dobbeltmarkering med skyderen og her blev han også pænt siddende og hentede først dummyerne når han fik lov. Så det var jo rigtigt dejligt.
Sofus får iøvrigt først lov til at hente, når vi har haft en god direkte øjenkontakt.
Så kørte vi hjem til vores egen sø og mens Sofus sad i bilen gik jeg ned og kastede en dummy ca. 20m ud. Sofus blev hentet og sendt ligeud på vandet og han hentede dummyen uden tøven.
Herefter en enkelt markering hvor Sofus blev sat og jeg gik 10m. væk og var skjult for ham hvor jeg så kastede en dummy ud i vandet. Og minsandten om ikke han blev siddende pænt og ventede på at jeg kom og gav ham lov til at hente :0)
Søndag var Julie med som kaster og Sofus fik nogle markeringer på 30 -40 m længe, med 6 – 8 terrænskifter op og ned over hjulspor op og ned og med en højdeforskel på vel nok 10-15 m fra udgangspunkt til nedfaldssted. I foråret prøvede vi en gang til træningen den samme markering, men der kunne Sofus ikke gå ud i den fulde længde over bakkerne, men i dag var der ingen tvivl i hans sind, fuld hammer ud, når han havde fået lov, og fuld fart hjem igen. Ingen knaldapport, kun knald fra pistolen :0) Da vi havde lavet denne markering seks gange, hvor vi bevægede os lidt rundt i udgangspunktet trængte den lille til en slapper, for det terræn var noget det rykkede tænder ud.
En enkelt dobbeltmarkering blev det også til og igen sad den unge mand pænt plantet og ventede på at få lov til at hente :0)
Så vi fortsætter og håber på at Sofus bliver helt fast i måsen med tiden :0)
I går var vi igen på træningspladsen for at træne skud, og minsandten om ikke det lykkedes for mig at sætte kameraet til at optage denne gang.
Det kom der næsten 20 minutters video ud af, som jeg har skåret ned til ca. 9 minutter.
Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, så er det rigtigt godt at se sig selv på video, for man agerer som regel anderledes end man tror, og det jeg vil da også sige at denne sekvens har givet mig syn for sagen i forhold til mit kropssprog og min ageren, så der er noget at tænke over og arbejde med :0)
Derudover vil jeg lige sige at motion er sundt for både krop og sjæl.
Under træningen har jeg brugt en 6mm signalpistol og en dummyskyder cal. 22. På videoen lyder det ikke ret højt, nærmest som et klik, men jeg kan garantere for at der er knald på :0)
Nogen vil måske mene at jeg med denne træning kører Sofus op og stresser ham, men formålet med den er at han skal opleve så mange provokationer som muligt i hurtig rækkefølge, så vi er bedre forberedte på alle de distraktioner og provokationer i form af skud, der kan lyde på en jagtprøve, eller en working test. Så jeg har valgt at give den fuld skrue og se hvor det bringer os hen. Det har jo åbenbart ikke virket at træne ham under rolige forhold ift. knaldapportering.
Sofus er også blevet 5 år og er stor nok til at klare mosten :0)
Men her har vi så videoen.
Sigurd blev “støvet af” i går for at provokere Sofus. Så mens vi var ude at gå skulle han hente en dummy, mens Sofus skulle blive siddende. Sofus blev i andet forsøg siddende, og Sigurd provokerede i stor stil; han skred med dummyen og høj haleføring 300 m over marken, op over diget og 60 m ned til fjorden, hvor jeg efterfølgende fandt ham mens han daffede rundt i åen og kølede af. Jo tak! han ved sgu godt hvad han vil den gamle ged :0)
Nå men da han nu var så godt igang, så blev der kastet dummyer i vandet som han fik lov til at muntre sig med, mens Sofus (stort set) sad pænt og kiggede på. Så første del af min “provokeringsplan” gik fint, men der var jo heller ikke skud på :0)
Mindre godt var det så at Sigurd er blevet lidt hårdmundet, han efterlod en god del nydelige tandmærker i mine to splinternye kanvasdummyer!
I eftermiddags tog Sofus og jeg så på træningspladsen og kørte op i den øvre del af den, som ligger nogle hundrede meter fra skydebanen.
Vi startede med at gå lidt i terrænnet og jeg knaldede en del skud af mens vi gik. Sofus vat meget opmærksom og bevægede sig lidt væk fra mig, men da han ikke kunne se noget nedfald gik han pænt plads bagefter.
Så var det tid til at få dummyerne frem. 8 nye “bønner” i pistolen og Sofus fik besked på at blive siddende. Jeg stod 5 meter foran ham og kastede imod ham, 8 dummyer, 1 efter 1, op i luften og skud på dem allesammen. Han rykkede en lille smule på et par stykker af dem, men ikke noget specielt.
Ny ladning af ammunitionen og indsamling af dummyer. Den næste serie på 8 dummyer blev så kastet lidt mere spredt også ud til siden og da Sofus ikke havde rokket sig på de 7 første, så fik han den sidste hen over hovedet, men den provokation var for stor, så han gik efter dummyen. Mig efter ham og få fat i dummyen før ham, jeg kan altså godt løbe hurtigt, når det skal være :0)
En ny serie på 8 dummyer med skud gik også fint og det lykkedes her at få Sofus til at blive sidende da den sidste dummy røg henover hovedet på ham.
Så lidt fri ved fod, for at slappe af og så blev dummyskyderen hentet frem. 2 gange fjernede jeg mig 3-4 meter fra Sofus og fyrede dummyen af og Sofus gik efter den begge gange, men jeg var hurtigst ude ved dummyen, som ikke fik fuld skrue på afstanden.
Så stillede jeg mig ind ved siden af Sofus og fyrede dummyen af. Og hellige enfold, han blev siddende både på denne og den efterfølgende :0) og så var det tid til at stoppe og vi slappede lige lidt af med nogle dummyer han fik lov til at løbe efter. Under hele denne seance lød der jævnlige skud og skudsalver fra skydebanen, som et ekstra krydderi på mine skud.
Jeg havde stillet kameraet op og sat det til at filme, så jeg rigtigt kunne se hvordan det var gået, når jeg kom hjem. Men jeg havde vist ikke trykket ordentligt på optageknappen, så der var ingen film at se :0( nedtur. Nå men jeg kommer til at lave lignende seancer i den kommende tid, så det skal nok lykkes at få det filmet.
Den sidste uge har vi trænet markeringer på vand, dog uden at have skud på, og Sofus har været super. Bagdelen fuldstændig plantet i jorden, både på enkelt og dobbeltmarkeringer og på mine grumt udtænkte pinsler, hvor Sofus får lov til at vente i flere minutter før han får lov at arbejde. Ikke en lyd kom der fra ham, med andre ord har han været rigtig god under træningen den sidste uge.
Rolig min dreng, du skal nok få lov at arbejde lidt senere :0) Foto: Leif Sørensen
Mens vi sidder og venter ved vandmarkeringen er Sofus ganske opmærksom på hvad der sker. Foto: Kirsten Schâffer
Så kom lørdagens working test. Det var første gang vi stillede på sådan en, så det var primært for at få erfaring med prøveformen vi var der. Og kort sagt, så skal jeg da love for at det var erfaring vi fik med hjem, for vi fik et blankt 0 på alle 5 poster.
Sofus knaldene på 4 ud af 4 mulige og på den femte, hvor vi var på “tramp” med Leif og Daisy, gav Sofus lyd og så var det show ovre inden Sofus fik mulighed for at knaldapportere :0)
Den unge mand var helt oppe at køre. Lineføring og fri ved fod var stort set ikke eksisterende. Men de positive ting fra testen var at Sous uden problemer fandt og hentede alle markeringerne i suveræn stil og afleverede pænt (han fik endda ros af en af dommerne ;0).
Det frie søg som var den sidste post havde jeg godt nok forventet at vi ville få point i, men søget blev indledt med en markering ca. 30m ude, hvor selve søget startede, så selvom Sofus hentede de påkrævede dummyer i fin stil, så blev det jo alligevel til et 0 på grund af knaldet i den indledende markering.
Efter vandmarkeringen var ved godt mod, fordi Sofus på de to første markeringsposter var gået på skuddet. På vandmarkeringen gik han først da dummyen ramte vandet :0) Foto: Kirsten Schâffer
Det var fint at prøve working testen af, det var ligesom at gå til prøve fem gange på en dag, hvor man venter og venter ved hver post på at komme op, så prøveerfaring fik jeg med hjem. Om vi prøver kræfter med sådan en prøve igen, afhænger af hvordan træningen af Sofus kommer til at gå hen til foråret, for vi stiller ikke op igen før til den tid. Jeg har fået syn for sagen med hvad jeg skal træne med Sofus og en del af det er helt tilbage til basis, med lineføring og fri ved fod i terrænet. Jeg syntes ellers at det var blevet meget bedre det sidste halve års tid, men som lørdagen viste at det bare ikke var godt nok, så vi hopper op på hesten og går igang fra bunden af.
Og så er der jo lige knaldapporteringen. Der skal arbejdes med den, men præcis hvordan jeg vil gribe det an ved jeg ikke lige nu. Men der skal godnok komme til at lyde mange skud og blive kastet mange markeringer, hvor Sofus ikke får lov til at hente dem. Måske jeg skal hente Sigurd frem fra pensioninsttilværelsen og igen bruge ham i træningen af Sofus. Jeg tror at han vil nyde at få lov at rende rundt med en dummy i munden og provokere Sofus :0)
På sådan en working test kommer man til at snakke meget med de andre deltagere og jeg var så heldig, at der også var nogen der havde kamera med. Så jeg har fået en stak billeder af Sofus og jeg, af Kirsten Schâffer fra Midtjylland og Leif Sørensen havde også det lille kamera med og har taget det billede øverst i indlægget her. Jeg synes billedet er en fantastisk !
I eftermiddag har jeg trænet med Sofus for at se hvordan det gik.
Ja det går sgu godt når vi bare går og træner for os selv :0) Jeg tro hele situationen i går har været lidt for meget for Sofus. Masser af hunde omkring ham hele tiden, masser af mennesker, konstante skud fra forskellige steder, vilde fløjterier …. han er simpelthen ikke vant til det aktivitetsniveau og en fører der nok ikke var helt så afslappet som han gerne ville være.
