Nu synes jeg at min træning af Sofus længe kun har været en stor fremgang, så det gav mig måske anledningen til at blive lidt overmodig forleden. Vi har ikke trænet ret meget vand det sidste lange stykke tid, da “min” sø er okkuperet af et svanepar med unger. Men lørdag eftermiddag efter at vi havde lavet både søge- og dirigeringstræning i et meget kuperet område tog jeg Sofus med ud til åen, for at teste hvordan han reagerede på vandmarkeringen kombineret med skud.
Kort sagt så reagerede han :0)
Han fløj i vandet og var over dummyen med det samme.
Nå så skulle vi ikke prøve markeringen kombineret med skuddet igen lige på det tidspunkt. Men en enkelt lille markering uden knaldapport blev det da til inden vi tog hjem.
Da jeg manglede en kaster igår, bandt jeg snor i fire dummyer og tog Sofus med til søen, hvor svanerne for en gangs skyld holdt sig i den anden ende, og så stod jeg ellers og kastede dummyer i vandet, halede dem ind igen, kastede, halede ind…… vel nok omkring 30 gange blev det til. Sofus fik lov til at hente to gange og han sad forholdsvist pænt plantet for det meste af tiden.
Imorgen kommer Julie hjem og hjælper med at kaste, så håber jeg svanerne holder sig væk, og vi kører videre med korte vandmarkeringsseancer i den næste ugestid, hvorefter jeg prøver at sætte skud på igen. Han må jo kunne lære det, når han kan sidde roligt og iagtage landmarkeringer med skud.
Nok er Sofus oppe i gear ved vandet, men han er stille, der er ingen piben/hylen overhovedet. Det er dejligt, for knaldapporteringen er ligegodt nemmere at træne væk, end lyden.

