Den sidste uge har vi trænet markeringer på vand, dog uden at have skud på, og Sofus har været super. Bagdelen fuldstændig plantet i jorden, både på enkelt og dobbeltmarkeringer og på mine grumt udtænkte pinsler, hvor Sofus får lov til at vente i flere minutter før han får lov at arbejde. Ikke en lyd kom der fra ham, med andre ord har han været rigtig god under træningen den sidste uge.

Rolig min dreng, du skal nok få lov at arbejde lidt senere :0) Foto: Leif Sørensen

Working Test

Mens vi sidder og venter ved vandmarkeringen er Sofus ganske opmærksom på hvad der sker. Foto: Kirsten Schâffer

Så kom lørdagens working test. Det var første gang vi stillede på sådan en, så det var primært for at få erfaring med prøveformen vi var der. Og kort sagt, så skal jeg da love for at det var erfaring vi fik med hjem, for vi fik et blankt 0 på alle 5 poster.

Sofus knaldene på 4 ud af 4 mulige og på den femte, hvor vi var på “tramp” med Leif og Daisy, gav Sofus lyd og så var det show ovre inden Sofus fik mulighed for at knaldapportere :0)

Den unge mand var helt oppe at køre. Lineføring og fri ved fod var stort set ikke eksisterende. Men de positive ting fra testen var at Sous uden problemer fandt og hentede alle markeringerne i suveræn stil og afleverede pænt (han fik endda ros af en af dommerne ;0).

Det frie søg som var den sidste post havde jeg godt nok forventet at vi ville få point i, men søget blev indledt med en markering ca. 30m ude, hvor selve søget startede, så selvom Sofus hentede de påkrævede dummyer i fin stil, så blev det jo alligevel til et 0 på grund af knaldet i den indledende markering.

Tanker

Efter vandmarkeringen var ved godt mod, fordi Sofus på de to første markeringsposter var gået på skuddet. På vandmarkeringen gik han først da dummyen ramte vandet :0) Foto: Kirsten Schâffer

Det var fint at prøve working testen af, det var ligesom at gå til prøve fem gange på en dag, hvor man venter og venter ved hver post på at komme op, så prøveerfaring fik jeg med hjem. Om vi prøver kræfter med sådan en prøve igen, afhænger af hvordan træningen af Sofus kommer til at gå hen til foråret, for vi stiller ikke op igen før til den tid. Jeg har fået syn for sagen med hvad jeg skal træne med Sofus og en del af det er helt tilbage til basis, med lineføring og fri ved fod i terrænet. Jeg syntes ellers at det var blevet meget bedre det sidste halve års tid, men som lørdagen viste at det bare ikke var godt nok, så vi hopper op på hesten og går igang fra bunden af.
Og så er der jo lige knaldapporteringen. Der skal arbejdes med den, men præcis hvordan jeg vil gribe det an ved jeg ikke lige nu. Men der skal godnok komme til at lyde mange skud og blive kastet mange markeringer, hvor Sofus ikke får lov til at hente dem. Måske jeg skal hente Sigurd frem fra pensioninsttilværelsen og igen bruge ham i træningen af Sofus. Jeg tror at han vil nyde at få lov at rende rundt med en dummy i munden og provokere Sofus :0)

Tak

På sådan en working test kommer man til at snakke meget med de andre deltagere og jeg var så heldig, at der også var nogen der havde kamera med. Så jeg har fået en stak billeder af Sofus og jeg, af Kirsten Schâffer fra Midtjylland og Leif Sørensen havde også det lille kamera med og har taget det billede øverst i indlægget her. Jeg synes billedet er en fantastisk !

Dagen derpå

I eftermiddag har jeg trænet med Sofus for at se hvordan det gik.

• 150m tilbagesending for fuld fart uden problemer
• Blind ligeud dirigering 30 meter med stop og side dirigering 20 meter uden problemer
• Kastet 20 dummyer for næsen af ham uden et øje blinkede
• Ærlighedsøvelse stort set uden problemer
• Fri ved fod og lineføring i meget ujævnt terræn uden problemer
• Affyring af dummy fra dummyskyderen 2x uden problemer
• Blind ligeud dirigering – stopfløjt efter 30 meter – videresending 30 meter – uden problemer

Ja det går sgu godt når vi bare går og træner for os selv :0) Jeg tro hele situationen i går har været lidt for meget for Sofus. Masser af hunde omkring ham hele tiden, masser af mennesker, konstante skud fra forskellige steder, vilde fløjterier …. han er simpelthen ikke vant til det aktivitetsniveau og en fører der nok ikke var helt så afslappet som han gerne ville være.

Jule har tre gange været kaster for mig i den sidste uge. Sofus sidder roligt nok på vandmarkeringerne uden skud, men selvom vi har trænet flere gange med skud samtidig og på forskellige måder, så er han altså ikke helt skarp til det der med at sidde med rumpen i jorden når skuddet lyder.

I går lavede vi stor afstand til vandet og der gik det bedre når skuddet lød og hans afleveringer, som har været lidt sløsede i den sidste tid, blev pludselig helt fine da afstanden fra vandet og hen til mig blev på 10 meter op ad en bakke. Sært hvad der gør det?

I formiddag trænede vi så uden skud (jeg er løbet tør :0) og det gik bare super. Jeg tror jeg har fundet nøglen til mit eget kropssprog og signaleren ved markeringerne. Så må det stå sin prøve når jeg har fået ammunition igen i løbet af ugen.
Dobbeltmarkering land – vand gik super og det allerebedste af det hele er at Sofus virkelig er totalt på mærkerne, glad, ivrig efter at arbejde og enormt forelsket i hans fører :0) Jeg kan virkelig mærke på ham at vi har intensiveret træningen det sidste stykke tid, kontakten med ham er bare blevet så meget bedre! Og der er er stadig ikke lyd på ham, det er sgu dejligt.

I eftermiddags tog vi lige en tur til militærets øvelsesterræn, hvor jeg lagde et søg til Sofus. Jeg skal passe på med at nedprioritere det frie søg i min iver efter at få ham til at sidde roligt på markeringerne.

Jeg lagde et søg på ca. 30 x 40  med dummyer i tre rækker 7 ialt.  2 kanin dummyer i forreste række 10 -15 meter væk – 2 x ræv + buk i midterste række og 2 x buk i bageste række, som Sofus skulle passere et opkørt hjulspor for at komme frem til.

Den korte version: Sofus gik lige ud krydsede lidt, vejrede og gik direkte til den første kanindummy (en spritny 3 delt tingest der vejer to kg). De midterste dummyer fandt han også hurtigt, det var helt tydeligt at se hvordan han arbejdede med næsen og ikke med synet. Og minsandten om ikke også hans næse fik ham helt ud til de to bageste dummyer, henover hjulsporet :0) Jeg var super tilfreds og Sofus var fuldstændig veltilpas, jeg tror sgu vi begge to nød det :0)

Herefter lidt stopfløjte træning og så lavede vi to tilbagesendinger, hvor den første vel var på 40 m og gik henover to hulveje og den anden var ca. 60m og gik henover de samme to hulveje hen til dummyen, der lå midt på en tredje hulvej. På den første tilbagesending gik sofus lidt ved siden af og kom forbi dummyen, men da jeg var gået igang med områdefløjt stoppede han og gik tilbage og fandt dummyen uden besvær. Rart at se at han reagerede på områdefløjtet på den måde. Den anden og lange tilbagesending gik uden problemer, lige ud og lige hjem.

Og så tog vi en slapper resten af dagen. I morgen fortsætter min tilværelse som føl og jeg glæder mig allerede. Sigurd får sig så en hyggetur med Julie i morgen, hvor de tager ind til byen med det ene formål at forkæle den gamle, der elsker byens mange dufte.

Jeg har gennem længere tid haft lyst til at blive træner og mener efterhånden at jeg har nok ballast til at gå igang med det, efter at have trænet hund i 10 år, så i går startede jeg som føl hos min træner i DRK.
Min debut var noget af det vådeste jeg har været med til i mange år. 2 timer i voldsomt  silende regn i knæhøjt græs. Støvlerne kunne til sidst ikke holde vand og jeg gik og svuppede i dem med et saligt smil, for jeg havde det jo ganske hyggeligt og nå ja når man er blevet våd, så kan man jo blive tør igen. Men jeg har investeret i et par gummistøvler idag :0)

Vandmarkeringen med skud på er aflyst idag, men jeg håber tingene kommer til at passe sammen i morgen, så jeg kan få det afprøvet. Den skal jo gerne “sidde i skabet” inden d. 4. september, hvor vi skal til working test i DRK.

Den sidste uge har stået på vandtræning for Sofus.

Han har fået lov at sidde stille mens jeg har kastet og kastet dummyer med snor i. Derefter har jeg kastet en “almindelig” dummy, hvorefter vi er vendt om og er gået et par meter tilbage. Når Sofus så har siddet stille og roligt i et stykke tid (op til flere minutter nogle gange) har han, efter han har søgt behørig og varig øjenkontakt, fået lov til at apportere. Det har vi terpet en hel del gange i løbet af ugen og jeg tror det er vejen frem.

Den første dummy jeg kastede idag knaldede Sofus på og hvor var det dejligt at kunne hive dummyen i land lige for næsen af “skiderikken”, som også fik en skideballe han kunne forstå.

Senere idag fik Sofus en distraktion på, i form af en dummy der lå i vandet, som han ikke måtte hente. Det klarede han til UG.

Så den sidste uges vandtræning har været rigtig god, hvor vi også har arbejdet meget med bare at være i ro ved vandet, også selvom der ligger en dummy derude.
Sofus er dejligt  stille ved vandet og falder hurtigt til ro og venter på at han får lov at arbejde.

Tirsdag håber jeg “den store prøve” skal stå. Jeg satser på at Julie kommer og kaster og så skal der skud på. Så må vi se hvordan det går :0)

Nu synes jeg at min træning af Sofus længe kun har været en stor fremgang, så det gav mig måske anledningen til at blive lidt overmodig forleden. Vi har ikke trænet ret meget vand det sidste lange stykke tid, da “min” sø er okkuperet af et svanepar med unger. Men lørdag eftermiddag efter at vi havde lavet både søge- og dirigeringstræning i et meget kuperet område tog jeg Sofus med ud til åen, for at teste hvordan han reagerede på vandmarkeringen kombineret med skud.

Kort sagt så reagerede han :0)
Han fløj i vandet og var over dummyen med det samme.

Nå så skulle vi ikke prøve markeringen kombineret med skuddet igen lige på det tidspunkt. Men en enkelt lille markering uden knaldapport blev det da til inden vi tog hjem.

Da jeg manglede en kaster igår, bandt jeg snor i fire dummyer og tog Sofus med til søen, hvor svanerne for en gangs skyld holdt sig i den anden ende, og så stod jeg ellers og kastede dummyer i vandet, halede dem ind igen, kastede, halede ind…… vel nok omkring 30 gange blev det til. Sofus fik lov til at hente to gange og han sad forholdsvist pænt plantet for det meste af tiden.

Imorgen kommer Julie hjem og hjælper med at kaste, så håber jeg svanerne holder sig væk, og vi kører videre med korte vandmarkeringsseancer i den næste ugestid, hvorefter jeg prøver at sætte skud på igen. Han må jo kunne lære det, når han kan sidde roligt og iagtage landmarkeringer med skud.

Nok er Sofus oppe i gear ved vandet, men han er stille, der er ingen piben/hylen  overhovedet. Det er dejligt, for knaldapporteringen er ligegodt nemmere at træne væk, end lyden.