Jeg havde ellers glædet mig, men så måtte vi lige tagen en træningstur selv.

Udstyret med fire spritnye kanvasdummies lavede vi lidt markeringarbejde, kombineret med ro på post mens jeg gik og kastede dummierne omkring og over Sofus. Det gik fint med en enkelt smutter indimellem.

Så stod den på dirigeringer i alle fire verdenshjørner, hvilket gik nogenlunde, bortset fra tilbagedirigeringen, men det var ikke helt ringe alligevel.

Fremadsendelse over markvej og med lidt terrænskifte fik vi også lavet og der var ingen problemer.

Sofus var i den grad i hopla og nød det i fulde drag og arbejdede med høj fart hele tiden. Dejlig måde at slutte dagen af på, mens solen gik ned over Limfjorden.

Hele familien tog afsted i morges til Horsens, hvor Sofus skulle udstilles.

Sofus var eneste han der stillede i championklassen, så han var sikker på at vinde den. Lidt kedeligt uden konkurrence, men Sofus fik sit excellent og dermed hans andet klubcertifikat.

Som bedømmelsen af de øvrige hanner skred frem, så så det mere og mere ud til at kampen om bedste han skulle stå mellem meget få. Men da vi var kommet gennem alle bedømmelserne var Sofus den eneste der havde fået excellent og dermed var han også den eneste der stillede i kampen om at blive bedste han.

Det var en lidt underlig fornememlse at stå alene i ringen uden konkurrenter om at blive bedste han, men reglerne siger at det kun er excellent præmieringen der giver adgang til den konkurrence.

Da tæverne blev bedømt blev der givet en del flere excellent. Vi endte op i konkurrencen om bedste hund mod Molly og Lene Steenberg, og de trak det længste strå. Dommeren sagde at hun vandt på hendes bevægelser og det kunne jeg kun give ham ret i, da Sofus for en gangs skyld ikke viste sig ret godt frem. Hans store styrke plejer ellers at være netop bevægelserne, han plejer at gå som en drøm, men ikke idag, hvor jeg også havde svært ved at få ham til at stå rigtigt.

Så det blev ikke idag at vi skulle prøve at blive BIR, men det kommer forhåbentlig på et senere tidspunkt, vi prøver ihverttilfælde igen.

Men dagens BIM gav 18 point i posen til konkurrensen om at blive årets hund i tollerklubben. De lunede og det ser rigttigt godt ud og vi har endda en udstiling “tilgode”, der tæller i stillingen. Så “Herning here we come!”

Ellers var det en dejlig dag, med masser af nye folk der udstillede. Jeg erindrer ikke at have set så mange unge hunde på en klubudstilling før.

Både Sigurd og Sofus fik givet blod til det igangværende forskningsprojekt, der gerne skulle føre til ny viden om, hvordan forskellige sygdomme nedarves, og hvordan vi fremover ville kunne undgå dem.

Vel ankommet hjemme var det et par trætte hunde der lige fik en slapper i haven og så var det afsted til fjorden for at “pøle” med bold og rende rundt i vandet. Så jeg har allerede nu to hunde der ligger og sover.

Men imorgen står den igen på jagttræning for Sofus’ vedkommende.

Sommeren har været hård ved vores jagttræning, så det var med stor spænding og forventning at vi i går igen startede på markprøveholdet i DRK/Aalborg.

I denne omgang er holdet på indtil videre 5, ( 2 sorte labber, 2 jagtgolden og så Sofus), så det er en god størrelse. Alle på nær én kender vi fra overgangsholdet, så det bliver også spændende at følge deres udvikling i den kommende tid.

Vi lagde ud med 3 enkeltmarkeringer på omkring 60 meters afstand, hvor vi skiftede udganspunkt mellem hver markering. Der ingen problemer med at sidde stille og vente på at blive sendt afsted og det gik hurtigt og i lige linie både ud og hjem med dummyen. Vores afleveringer havde vi fået besked på at arbejde med hen over sommeren, og det vi har fået trænet har fungeret. Ingen palaver, ind og sidde og vente på at få lov til at aflevere, så det var herligt! Efter træningen var der sågar ros til os for afleveringerne der blev lavet på alle 4 poster.
At Sofus så også gik en ganske pæn fri ved fod når vi skiftede udgangpunkt var toppen, da det er en af de ting vi skal forbedre væsentligt.

Næste post var fremadsendelse med terrænskifte. Sofus skulle sættes af, når jeg gik ud med dummyen, men det lykkedes kun på den første og nemmeste del af øvelsen, hvor han kunne se mig hele tiden, så på de længere strækninger måtte jeg krybe til korset og tage ham med ud og lægge dummyen.
Den første fremadsendelse var bare et kort stykke lige ud gennem højt græs. Derefter kom 2 (en kort og en lang), hvor sofus skulle løbe gennem et læhegn med tæt bevoksning. Ingen problemer her heller. På den sidste og længste kunne jeg ikke se ham og begyndte at tænke på hvad han mon havde gang i, men pludselig dukkede en logrende hale op over græsset og Sofus kom i lige linie ind gennem læhegnet og ind til mig.

Så kom vi til en vandmarkering. Vi stod øverst på en bakke, hvorfra det gik stejlt nedad mod søen (vel ca. 30 meter ned og 10 meter ud), hvori der var masser af åkander, der virkelig besværliggjorde svømningen.
Den lille sk..  knaldaporterede selvfølgelig, men først da dummyen ramte vandet :0) Dummyen blev fundet og hentet og jeg fik den sågar også afleveret til hånd inden der skulle rystes vand. Anden gang blev også en knaldaport, der belv hentet i fin stil og bragt op af den meget stejle bakke. Vi stoppede herefter, da det var noget svært at finde dummyerne mellem åkanderne.

Tredje post var et  enkeltmarkeringmed terrænskifte efterfulgt af en dobbeltmarkering. Sofus lagde ud med at knalde. Jeg fik ham dog stoppet efter få meter, men det var måske ikke helt hensigtsmæssigt, fordi da han blev sendt ud igen tøvede han en lille smule, som om han ikke helt vidste om han måtte.
Men de løste sig op og Sofus lavede et flot arbejde på den efterfølgende dobbeltmarkering.

På vej tilbage til klubhuset lavede vi en enkelt tilbagesending (ca. 40 m), som Sofus skulle have lidt hjælp til at klare. Det var tydeligt at han var kørt træt i hovedet.

Det var rigtigt dejligt at komme igang igen, specielt når tingene gik så godt som de gjorde, så nu venter vi kun på at det bliver mandag igen :0)

I dag er det 10 år siden Sigurd blev født og forandrede vores liv.

Før Sigurd kom i huset var jeg ikke til at drive ud for at gå en tur. I dag tilbringer jeg det meste af tiden udendørs :0)

Vi har igennem årene mødt så mange gode mennesker, som vi ellers aldrig havde mødt, der har beriget os på mange forskellige måder.

Så tak for det til min gamle dreng, der stadig går rundt med høj haleføring og leger “Kongen af Mølholm”.