De sidste 14 dage har gået med træning i rimelige mængder til Sofus og jeg er igang med at køre et træningsforløb i tollerklubbens kreds Nordjylland.
En af de ting vi arbejder med for tiden er skud. Ikke at Sofus er skudræd, men der er lige den der detalje med at der til prøver affyres skud ved markeringerne. De to jagtprøver vi har været til (sidste år og forrige år) har begge resulteret i 100% knaldapporter, både på land og på vand, så lige nu træner vi at skud ikke betyder at Sofus skal apportere. Træning af at der ikke skal ske noget er også noget vi gør ved vand lige nu, hvor Sofus får lov til at sidde plads og så kaster jeg sten i vandet. En øvelse vi udvider i løbet af ugen med udskiftning af sten til dummyer og så tager vi også en gang skudtræning ved søen.
Og når vi så er i gang med denne kedelige :0) træning, så tager vi også lige og træner fri ved fod i terrænnet, en øvelse Sofus aldrig har synes var nødvendig at han mestrede :0)
Men ikke al træningen er så kedelig for Sofus. De sidste tre uger har vi udover DRK træningen, trænet en gang om ugen sammen med en labrador af den hurtige slags. Det er vildt interessant og lærerigt at se hvor forskelligt de løser de samme opgaver.
To highlights
I søndags havde vi så lagt et søg ind i en slugt i grusgraven, hvor vi trænede. Slugten var vel 50 m bred og 80m dyb og søgets yderkanter lå som 40 m i bredden og 60 m i dybden, hvor den bageste dummy lå op ad bakke og bag buske og træer. Vinden var i ryggen og det var faktisk første i gang i et år at sofus blev sendt ud på et søg med vinden i ryggen. Færten kørte formentlig rundt i slugten, men alligevel. Nå men Sofus opførte sig som om han aldrig havde lavet andet; han gik først bredt og så helt ud i dybden af slugten og tog fært og arbejdede sig systematisk frem til dummyerne én efter én uden besvær. Det var vildt dejligt at stå og se hvor god han er blevet i søget efter det arbejde vi har lavet med det i det sidste års tid.
Til træningen i går var der lavet en enkeltmarkering, som var fantastisk i mine øjne. Min træner Per Hjermitslev introducerede den bla. ved at sige at den var et eksempel på hvordan man kan bygge en øvelse op. Og det skal jeg da lige love for passede. Før Sofus og jeg kom på opgaven så jeg vores makker Flemming med hans dejlige (jagt)golden Hekla arbejde på posten og tænkte ved mig selv at den sidste del af øvelsen der kommer vi da aldrig ud. Nå men til facts:
- Sofus og jeg står 20m fra hvor dummyen lander. Den bliver kastet fra skjul under alle momenter. Første gang dummyen kommer ryger Sofus afsted med en smuk knaldapport, så vi tager den lige igen og denne gang bliver han siddende. Terrænnet hen til nedfaldsstedet er ujævnt og er fyldt med en del spredte træer og buske.
- Så har vi bevæget os ud på 40 m og det nye terræn Sofus skal passere inkluderet tættere buske og en godt opkørt muddervej på ca 3m bredde. Ingen problemer her, roligt med røven i sædet og lige ud og hjem da han får besked på det.
- Så tager vi lige 20m mere bagud igennem flere buske og over en hulvej på ca. 1m dybde og op ad en bakke på 2-3m hvor vi står på et plateau. Opgaven bliver løst uden problemer. Røv isæde og lige ud og lige hjem igennem buske og over hjulspor og hulvej. Så jeg var rigtig godt tilpas med Sofus og da der ikke var nogen tvivl hos Sofus i løsningen af den sidste opgave, så kravlede vi lige 5m tilbage og op af en 5-10m høj skrænt, som ikke var lodret, men det føltes sådan da jeg kravlede op ad den. Og så stod jeg der og skuede ud over området og var rigtigt godt tilpas. Så ryger markeringen afsted og stadig røv isæde. Sofus bliver sendt afsted og arbejder i lige linie både ud og hjem og sætter sig plads, kigger op på mig med dummyen i munden og så skal jeg love for der var ros til den lille.
- Herefter lagde jeg en dummy og så kravlede vi ned ad bakken og gik pænt fri ved fod hen til stedet, hvor vi startede hele øvelsen. Sofus sidder plads og jeg peger retningen ud til dummyen på toppen af bakken i det fjerne og sender ham afsted. Da Sofus er på vej over den opkørte muddervej opmuntrer jeg ham, men det forvirrer ham og han stopper op og står og kigger på mig. Han får så et enkelt håndtegn og så går det ellers fremad i lige linie indtil han når stedet med den første lille bakke. Her stopper han og kigger på mig og han får et håndtegen og så pisker han op ad den høje skrænt, henter dummyen, vender om og løber i lige linie tilbage til mig, der er ved at gå til af stolthed over det han samlet har præsteret i denne øvelse.
Men det vel nok allerbedste ved denne øvelse var at se hvordan man i suveræn stil kan bygge en øvelse op, fra første delmoment som var meget simpelt over længere og længere markeringer afsluttende med en ganske lang tilbagesending med voldsomme terrænskift. Det var suverænt!
Og så er der jo snart prøvetid, men det er jo noget helt andet end træning, så vi håber bare på det bedste :0)





