Så er der også billeder af os fra week-enden.

Tak til Leif Sørensen/wildmountain.dk

Her sidder jeg et døgn efter jeg er kommet hjem fra Working Week-enden ved Birkesø, godt træt i hovede og krop, og med et saligt smil om munden, nu hvor jeg har haft tid til at lade indtrykkene fæstne sig og tænke over dem i fred og ro.

Først og fremmest var det en utrolig hyggelig week-end, med en god, hyggelig og venlig atmosfære deltagerne imellem. Som jeg opfatter det, var alle med for at lære mere om at håndtere og udfordre deres hund på bedst mulige måde og der var ikke nogen som helst konkurrence om at vise at “min hund er bedre end din hund”, alle glædede sig over hinandens succes. Vi trænede på to hold, der var delt op efter niveau og på mit hold var vi på forskellige niveauer, men alle hunde og førere fik de udfordringer de skulle have og som passede til dem.

Ligesom sidste år var det Marie Nimborn fra Sverige, der var træner på mit hold. Marie har en lang historie bag sig med bla. Tollere og jagttræning, og hendes tilgang til hunden og træningen af den tager dels udgangspunkt i at hunden er et arbejdsredskab og dels i hvordan hunden/ulven opfører sig i naturen. Det er i hvert tilfælde sådan jeg opfatter det.

Men nok om det.
Fredag aften var nærmest en katastrofe! Hunde og førere (og det var vist stort set os allesammen, vi var i hvert tilfælde) var nogle klumper og Marie var vist nok en kvinde på fortvivlelsens rand. Men rådvild er hun ikke, så vi blev sendt på “stoppetur” for at rette op på os :0)

Lørdag formiddag stod menuen på vandarbejde. Allerførst var der søg på vand, som vistnok ingen af os havde prøve før, men det gik stort set godt for de fleste og en enkelt hund (Crash) var helt suveræn i hans næsearbejde.

Sofus opsporede to dummyer på et par små øer / tuer i vandet, så han gjorde det arbejde han skulle, men der var lidt udfordring i at sende ham ud i vandet. Sært for sådan en hund, der er så glad for at knaldapportere på vandet.
Efterfølgende skulle Sofus dirigeres over vandet, hvilket ikke lykkedes helt, men han kom næsten over, hvor han blev distraheret af en stor gren. Det samme skete anden gang vi forsøgte. Men da det var første gang vi prøvede en dirigering på vand, så var jeg rigtigt godt tilfreds med hvor langt Sofus kom ud.

Om eftermiddagen stod der “frit søg” på programmet. Jeg valgte at lade Sofus tage et søg på dummyer, som lå ned ad en ret stejl skrænt med masser af bevoksning og med træer i bunden. Et godt bredt og nogenlunde dybt søg. Allerede inden Sofus blev sendt ud i søget havde hans næse fundet den nærmeste dummy, som han efterfølgende gik direkte ud til og hentede. Herefter lavede han et godt arbejde hvor hele feltet blev søgt af og bragte yderligere 3 dummyer hjem. Herefter fik han et par minutters pause før han med lidt besvær blev sendt ud og hente den sidste dummy. Det var en rigtig dejlig varm eftermiddag!

Telefonfoto af terrænnet ved vores dirigering over vand og på land

Søndag formiddag stod vores “menu” igen på dirigering. Denne gang først ca. 20 m på land, så 15 – 20 m over vand og så 20 – 30 m på land, hvor der skulle hentes en dummy.
Jeg syntes det lød en hel del for svært for os og forsøgte at få Marie til at lave vores dirigering om til en markering i stedet, men syntes “damen” ikke var nogen god ide, for hvad kunne der ske ved at få en udfordring, den kan lykkes eller mislykkes og hvis den mislykkes så går verden ikke under af den grund, vi har blot fundet hundens grænse og hvis udfordringen lykkes, så har vi flyttet hundens grænse. Ok vi ville så prøve dirigeringen, men guderne skal vide at jeg var skeptisk. Men det lykkedes sgu!!!! Jeg måtte gå 10 m frem imod vandet (jeg kunne ikke komme længere :0) men med lidt overtalelse og hjælpekommandoer gik Sofus i vandet og svømmede straks over imod den anden bred af søen, hvor han gik op og begyndte at snuse i kanten. Et par fløjt og så sad han ned og fik besked på at gå tilbage i terrænnet og for (sorry) satan da, han fandt dummyen og jeg var som en lille jublende lalleglad dreng juleaften. At Sofus tog turen udenom søen på tilbagevejen kunne ikke sætte skår i min glæde.

Det her er det absolutte højdepunkt jeg har oplevet med Sofus indtil videre og jeg var fugtig i øjenkrogene og kastede mig i armene på Marie og sagde TAK! fordi hun havde insisteret på at vi tog udfordringen med dirigeringen.

Vild jubel da dirigeringen lykkes. Foto: Leif Sørensen

Søndag eftermiddag var der igen frit søg på programmet. Søget var ret stort, med konstante terrænskift, men uden bevoksning. Sofus var vistnok ved at være lidt træt, fordi hans søgearbejde var ikke specielt effektivt. Men med lidt hjælp hentede han 2 krager, en sort and og en gråand og så stoppede vi søget hvor der var en fugl tilbage.

Det her søg var det mest nervepirrende jeg nogensinde har været med til!
Hundene blev sendt ud i søget og når de efter 10 m havde passeret en lille bakketop, ja så kunne man ikke se sin hund før den kom ind igen! Det var vildt frustrerende ikke at vide hvad der foregik, men samtidig var det en vild jubelfølelse den første gang Sofus pludselig uden varsel kom over bakketoppen  med en krage munden! Og hvorfor skulle vi så udsættes for denne “gyser”. Jo Marie syntes der havde været for meget vinken og palaver fra førernes side under de forrige søg, så nu skulle vi lære at et var hundene der arbejdede i søget og ikke førerne, SÅDAN!!!

Tjah og så var det stort set den week-end.
Og mit udbytte af den, udover at jeg har set at Sofus og jeg sammen kan præstere mere end jeg troede, så er det væsentligste at jeg synes jeg har fået anvist en vej jeg kan bruge til at blive en bedre hundefører. Som Marie sagde til mig under vores evaluering; så har jeg en åben klasse hund og hun forventer at den har en åbenklasse fører, når vi ses igen næste år.

Herudover har jeg været rigtig dygtig. Jeg har nemlig ikke haft kamera med i week-enden, men heldigvis kunne jeg lege lidt med Leifs,når ham og Daisy var på, så abstinenserne ikke blev for voldsomme :0)

Og sidst, men ikke mindst tak til Kreds Midt/Vestjylland for et strålende arrangement og tak til Marie Nimborn og Jørgen Christensen der har brugt deres pinse på at trænes os.

Jeg fik taget et par billeder af Christina Brandt og Oscar under jagtprøven.

De kan ses her

Working test

Fredagens workingtest startede med et søg på 1 dummy, der lå mellem siv lidt ude i søen. Ingen problemer for Sofus her opgaven blev løst hurtigt og sikkert.

Så videre til tolling hvor Sofus excellerede med vores indøvede krumspring på vejen ud. Ingen problemer her og ro mellem tollingerne var super, så vi var kommet godt igang.

Så fik vi en landmarkering og her knaldede Sofus, men dommeren (Kaj Jørgensen) kommenterede hans gode markeringsevne, så lidt positivt var der da på den post alligevel.

Så kom der endnu en gang tolling, hvor vi var rykket helt ned til vandet, faktisk med vand to meter til venstre for skjulet. Terrænnet var lidt træls med bevoksning, men dette moment gik også ganske godt så vidt jeg husker.

Herefter var der en landmarkering og det gik super, Sofus blev siddende bomstille på bagdelen, så jeg var rigitgt glad og igen markerede han rigtigt godt og hentede dummyen lige ud og lige hjem.

Den efterfølgende vandmarkering gav så endnu en gang knald, som jeg har fået at vide var min fejl, Sofus knaldede allerede mens dummyen var på vej opad og før skuddet faldt. Oh vidunderlige kropssprog :0)

Så indtil dette tidspunkt var jeg trods to knaldapporter glad og tifreds for Sofus arbejdede super og viste at han elskede det.

Så kom det frie søg til sidst og Sofus lagde fint ud, men gik i stå og virkede til sidst usikker. Terrænnet var rimeligt svært, men det er ingen undskyldning, vi skal bare prøve at træne i et tilsvarende terræn så skal det nok gå, hvis vi bliver udsat for det igen. Nå men efter at have hentet 3 dummyer stoppede dommeren øvelsen.

Jeg har ikke set min dommerseddel endnu, da jeg tog direkte hjem og gik seng for at pleje helbredet, men min konklusion/opsummering på prøven er:

Jeg formåede at holde mig rolig under hele prøven, og selvom jeg lavede nogle fejl,  gjorde Sofus det rigtigt godt. Dog er jeg kommet til at tænke på om jeg ikke sjuskede med afleveringerne, men det må dommersedlen vise, når jeg får den. Men det var virkelig godt at stille op for at øve i at gå til prøve og Sofus arbejdede rigtigt godt og der var ingen lyd på ham, super fint! Så jeg smilede hele vejen hjem :0)

Så status er klar og nem at arbejde videre fra, vi skal lige have lært den unge mand at blive siddende på bagdelen, selvom jeg troede han kunne på land.

Udstilling

Eftersom udstilingen kom nærmere og nærmere har jeg haft mere og mere svært ved at sætte mig op til den. På den sidste udstiling i Nr. Åby stod jeg inde i ringen og tænkte “hvad laver jeg her?”, jeg kunne simpelthen ikke sætte mig op. Nå men da dagens udstilling fandt sted i Aalborg havde jeg alligevel meldt Sofus til.

Jeg valgte dog efter nærmere eftertanke at blive væk, da jeg stadig ikke kunne sætte mig op til det.

Så med mindre der sker et eller andet der ændrer min indstilling har Sofus være på sin sidste udstilling, men jeg synes han slutter med maner.
Han blev udstillingschampion i foråret 2009 og blev tillige Årets Udstillingshan i Tollerklubben samme år.

Jeg har gennem årene nydt at gå til udstilling og kan ikke forklare hvorfor lysten er forsvundet udover at når man har nået et mål som at blive Champion og efterfølgende Årets Hund, så skal der meget til for at komme videre derfra.

Indimellem er det godt lige at stoppe op og tænke over hvad det egentlig er, der er det vigtigste for en. Det kom jeg lidt tilfældigt til at gøre sidste lørdag.

I min iver for at lave et godt resultat til workingtesten fredag d. 14. maj har vi arbejdet rimeligt intensivt, bla. med at vænne Sofus til at der ikke behøver ske noget, blot fordi der bliver skudt. Sidste lørdag skulle vi så prøve vandmarkering, med skud og kaster for første gang i et år. Det gav nogle gevaldigt flotte knaldapporter og jeg blev en kende frustreret over det og var allerede i hovedet igang med at planlægge hvordan jeg kunne løse dette problem inden fredag.

Men så gik vi tur lørdag eftermiddag og jeg gik og trænede nogle småting med Sofus og følte mig ovenud lykkelig over vejret, naturen og samarbejdet med Sofus og så var det jeg kom til at tænke over hvad der var vigtigst; at lave et resultat til en prøve, eller lykkefølelsen ved at træne og udvikle Sofus.

Da jeg fik Sofus lovede jeg mig selv ikke at pace ham frem for at komme til en prøve, det har jeg vistnok glemt de sidste par uger, men godt jeg kom til at tænke over det. Så prøven på fredag bliver en øvelse i at gå til prøve for mit vedkommende, og så vil jeg ellers bare sidde og nyde det garanteret gode vejr og en masse forhåbentligt godt hundearbejde uden at have nerver på :0)

Men tag ikke fejl, vi træner videre på fuld tryk og med så mange udfordringer som muligt, da det er noget af det der giver den største glæde.

Udstilling

Søndag d. 16. maj er der udstiling her i Aalborg og Sofus er tilmeldt i Championklassen.