Den sidste uge har været den bedste i meget lang tid.
Mandag lagde vi ud med at være i svømmehallen og det var som altid en stor fornøjelse for “drengene”.
Solen har skinnet i mange dage og vinden har været i det blide hjørne og der er efterhånden lyst længe.
Jeg har i løbet af ugen arbejdet dirigeringer med Sofus på den isdækkede fjord, hvor det er nemt at gå uden at skulle kæmpe sig igennem snedriver. Sofus har klaret udfordringerne på forbilledlig vis, så i løbet af dagenen er sværhedsgraden blevet øget og jeg har arbejdet for at få stopsignalet til at sidde “i skabet”, ved at gå helt tilbage til start med det øvelsen og det har virket rigtigt godt.
Vi har også fundet tid til at tage en tur inde i byen og få motioneret “lugteapparatet”.
Men søndag eftermiddag var en af de bedste dage i nyere tidsregning. Kirsten og jeg gik en tur på omkring 1 1/2 time med Sigurd og Sofus på fjorden. vejret var pragtfuld, høj sol, skyfri himmel og vindstille. Jeg gik og svedte, en helt ny fornemmelse :0) Efter vores tur kørte jeg Kirsten og Sigurd hjem og så lavede jeg lige en lille kande kaffe som jeg tog med mig ned til fjorden igen.
Jeg tror Sofus og jeg var igang i næsten 2 timer, med træning, kiggen på naturen, snakken med forbipasserende, kaffedrikning og anden form for livsnydelse.
Det kunne stort set ikke blive bedre!

