Tjah jeg havde jo bestemt mig for at tage med på seminaret, men efter en lang og hård arbejdsuge, så trak det nu mere at drive den af i sofaen fredag aften, sammen med konen og en flaske rødvin, men ud af døren kom jeg dog, og også i nogenlunde godt tid.
Bilen var til lejligheden forsynet med et nyindkøbt Danmarkskort, og en kørselsvejledning.

Seminaret skulle starte kl. 19 og kl. 18.15 ringede jeg hjem til familien og sagde, at jeg max. var 5 km fra bestemmelstesstedet, hos Kurt og Anne Marie. Det var også fuldstændigt rigtigt, jeg var faktisk max 500 m væk, men det tog mig alligevel 45 minutter at nå det stykke! og det var ikke fordi bilen gik i stykker, men…!

Da Sigurd og jeg ankom var de andre så småt ved at gå igang med at arbejde med hundene, så teltet blev ikke sat op.

Vi lavede lidt apportering og checkede ud om der var nogle af hundene der var skudrædde…
Resten af aftenen var meget snakken og hyggen og da regnen havde været igang i et par timer inden jeg ville i seng, blev bilen det foretrukne sovested.

Lørdag morgen oprandt og vi tog afsted i en lang bilkortege ud imod brunkulslejerne i Søby, et sted jeg altid har haft lyst til at se.

På det sidste stykke vej ind til træningsområdet følte jeg mig hensat til en safari i det mellem-afrikanske vildnis. Høj bevoksning på noget der formentlig engang havde været en skovvej. Men vi kom da ind, fik parkeret og de trafikale problemer startede egentlig først da vi skulle tilbage af den samme vej. Biler kørte fast, gik tør for strøm, blevet bulet… det var ved en sådan lejlighed vi alle skulle have en 4-hjulstrækker…

Vi havde en dejlig lang dag med træning, regnvejr, frisk luft, snakken, grinen… tjah fuld skrue på og et godt udbytte i forhold til at lære noget, men også med ventetid indimellem, men man kan jo ikke være effektiv hele dagen, hundene skulle jo også slappe af, hvis de ikke skulle gå kolde alerede ved middagstid.
Sigurd ville ikke samle fugle op på land og jeg brugte meget tid på at forsøge at få ham til det, men det lykkedes kun sporadisk.

Lørdag aften hyggede vi os i Kurt og Anne Maries lade og fik noget godt at spise og drikke, så vi var godt ladede op til søndagen, hvor hundene skulle prøves af.

Tollingjaktpröven foregik ved en sø, hvor vi skulle tolle, aportere en and i vandet, efter at der var blevet skudt. Apportere and på land, søge ænder i landskabet, og så skulle det hele foregår uden line, så “lydhørhed” var også en del af programmet.

Sigurd klarede sig efter min mening ganske godt, bortset fra at han altså ikke ville tage vildtet på land. Nej, jeg var sgu skidestolt af ham og mig selv!, for læs selv, hvad vor “strenge dommer” og instruktør Marie skrev i kommentarerne på hans prøveskema:

“Tyst i passiv. En snabb sökhund med go näsa, som används väl. Hög fart i söket. När han lärts att ta vilt blir han en god jakthund! Lysnar väl till sin förare”

Lørdag eftermiddag havde vi en voldsom oplevelse på seminaret. En hanhund gik grassat (det var vildt!) vi stod lige ved siden af og jeg fattede selvfølgelig ikke en s… af hvad der foregik, så jeg blev beordret væk og så til på afstand, hvordan Annette Krejberg først havde fat i hunden og senere hvordan Marie (der er en lille og spinkel kvinde) tog over og gennemførte en “seance” (jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det) og fik hunden passiviseret! Det var en vild og voldsom oplevelse.Jeg kan ikke huske at have oplevet en atmosfære så spændt og sprængfarlig som den var her! luften dirrede af spændinger og aggressioner, og jeg tror at vi allesammen var meget påvirkede af det, uha!

Da vi havde været tæt påbegivenhederne, da de startede spurgte jeg Tove (vores egen træner) om Sigurd var provokerende og til min store overraskelse så var svaret: “ja meget!”
Det var satans! (undskyld mit sprog) mit bette pus, provokerende hvordan kunne hun dog mene det? Nå men Tove, (Sigurd) og jeg aftalte at mødes søndag formiddag og snakke sammen for at finde ud af, hvordan mine rutiner ift. Sigurd var og hvad jeg kunne gøre for at gøre noget ved hans provokerende attituder. (Uh det er grimt at skrive det her).
Jeg troede at jeg havde styr på at være chefen i vores hjem, men det fandt jeg altså ud af at det ikke var tilfældet! Så med gode råd og vejledning, og en indsats der startede under vores “trekantssamtale”, gjorde at jeg begyndte at tage et ordentligt lederskab, eller ihverttilfælde at prøve på det. Den her snak med Tove skete et par timer før vi skulle op til prøven. Jeg er overbevist om, at den ikke var gået så godt som den gjorde,hvis vi ikke havde fået sat et par ting på plads ved vores snak.
Det har været hårdt at skulle ignorere min kære hund om morgenen, hvor jeg ellers altid har kastet mig i favnen af ham og har “nusset”, men nu hvor han følger i hælene på mig og jeg ikke kan få lov at være alene på badeværelset, så kan jeg godt se meningen med det.

Da alle hunde havde været igenem prøven var vi en del er gik en tur i området, som er smukt og særpræget. Tilbage hos Kurt og Anne Marie kommenterede Marie hundene og deres resultater ved prøven og så fik vi en kop kaffe at køre hjem på, efter en lang og begivenhedsrig week-end.