I meget korte træk går JFB ud på at beskrive det reaktionsmøster hunden udviser, og alle de medfødte, ikke tillærte, men arvelige jagtmæssige egenskaber, hunden har arvet i større eller mindre grad fra sine forældre. Og er således et redskab som opdrættere kan have stor gavn af.
Beskrivelsen indeholder følgende momenter: Velkomst, apportering, søg, interesse for vildt, vandarbejde, ro på post og skud.
På dagen blev der beskrevet otte hunde, hvoraf de fire (incl. Sofus) kom fra samme kuld.
To andre kom også fra samme kuld.
Én af de resterende to havde desuden samme mor som de fire der kom fra det samme kuld, så der var rig mulighed for at sammenligne hvalpe fra de samme forældre.
Som ejer af faderen til “de fire”, var jeg naturligvis ekstra spændt på hvad dagen ville vise.
Den første hund der blev beskrevet var knap to år og kom ikke med sin sædvanlige fører. Her var det tydeligt at se at der var tale om en meget veltrænet hund, så der var vist flere end mig, der stod og tænkte lidt på hvor pinligt det ville blive når vores hund skulle beskrives.
Men det er der absolut ingen grund til, da det er hundens medfødte egenskaber og ikke førerens tillærte, der skal testes. På JFB er føreren reduceret til “snorholder” og må hverken sige noget til sin hund, eller give den små “vink” med snoren. Og tro mig, når jeg siger det ikke er en let opgave!
Alle deltagere fik dog senere ros for vores “manglende” indsats på dagen.
PÅ BANEN
Beskrivelsen startede med at hunden,i det her tilfælde min egen Sofus, hilste på beskriver, tilskuere, prøveleder og kaster.
Da det var overstået gik vi ud til området og på vejen ud var det heller ikke tilladt “føreren” at benytte hverken snor eller kommandoer, nej hundene fik lov at “nifle” alt det de ville på vejen.
APPORTERING
Første moment med apportering var af god underholdningsværdi for tilskuerne, da Sofus ikke sådan umiddelbart havde tænkt sig at komme ind med apporten, efter at han med god energi og fart havde hentet den. Et par løbeture og en gemmeleg senere kom han dog ind.
Anden gang momentet skulle gennemføres gik det også fint med at løbe ud, og han var også noget mere villig til at komme ind med apporten end første gang.
SØG
I starten af søget vidste Sofus ikke lige hvad det var han skulle,så vi gik nogle få meter fremad og så begyndte han af sig selv. Han fandt hurtigt apporten og var i færd med at tage den, da der desværre blev gøet af vores “dummyhund” til “ro på post”. Så skulle han ikke have fat i den dummy og begyndte at søge om der skulle ligge en anden i området.
VILDT
Sofus fandt hurtigt hen til anden og snusede til den et par gange, hvorefer han tabte interessen for den.
Dagen var varm og da han så kunne lugte vandet i den søen, der lå tæt på, så tog han sig lige en lille tur ned og blev dyppet i vandet, nu det var der.
VANDARBEJDE OG RO PÅ POST
Lysten til at gå i vandet var ikke blevet mindre af det lille bad. Vi blev placeret ved vandkanten og fik besked på at gå 10 m. væk fra vandet.Det var svært! Da jeg jo ikke måtte kommandere med ham endte det med at jeg måtte trække ham i linen, væk fra vandet det meste af de 10m. Det gik straks bedre da vi skulle vende tilbage til vandet.
Han havde dog noget svært ved at sidde stille da der blev kastet en dummy i vandet.
Stor var glæden da jeg måtte løse linen og han skyndte sig i vandet, svømmede direkte ud mod dummyen og tog den. Her slutter momentet (heldigvis) da Sofus ikke var den bedste til at komme direkte ind til mig på land. Anden gang momentet blev udfært gik nogenlunde på samme vis, dog var det vist lidt nemmere at få ham ind på land.
Herefter var det ro på post, hvor Sofus skulle sidde og se på en anden hund der udførte vandmomentet. Nu hedder momentet ro på post, men det burde i dette tilfælde nærmere hedde uro på post.
SKUD
væk fra vandet var det tid til at lege lidt og mens vi gjrde det blev der affyret skud to gange.
Skudræd er han ikke, men han syntes nu at Lene, der affyrede skuddet, var en person han godt kunne tænke sig at undersøge nærmere.
OPSAMLING
Gennem dagen så vi forskellige reaktioner på momenterne fra de forskellige hunde.
Èn var bange for anden og ville ikke i vandet, men lærte det dog selv på to minutter da testen var overstået, men samlet set reagerede hundene, som man kunne forvente de ville.
